torsdag den 7. maj 2015

Sølvsmykker


Når man skal lave smykker, har man mange forskellige muligheder ift. udformningen. Når man skal lave smykker med elever, kan det være en god ide, at læne sig op ad vikingetidens teknikker, med deres mangfoldige måder at flette både kobbertråd og sølvtråd på. Selvfølgelig egner sig kobbertråd mere, af økonomiske grunde...når man har fået øvelsen, og håndværket er blevet mere perfekt, kan man så tage sølvtråd.

Her ses forskellige sølvringe, med en fra vikingetiden inspireret enkelt fletning


Piskeflet
En fin metode at flette kobbertråde på, er med piskeflet. Det var den måde man flettede piske på i sin tid. Når man skal samle fletningen, kan man bruge et buerør. Det gør man fordi det er svært at lodde på den fine kobbertråd. Måden man samler fletningen på, er at lime endelserne sammen i bue røret. Så bliver samlingen fin.



Almindelig snoning
Man kan også bare tage to kobbertråde, sætte dem fast til en drejebænk, og fastsætte den anden side på en krog på en boremaskine. Når man tænder boremaskinen, drejer trådene så lige så fint af sig selv. Med denne fine og enkle tråd, kan man også lave armbånd.




Sikkerhed



Her et par retningslinjer i forhold til, hvordan man skal forholde sig med maskiner, og hvad der er vigtigt.

·      Vi skal være sikker på, hvad man må med børn, og hvad man IKKE må.
·      Vi skal lære at instruere dem i maskinerne.
·      Det er kun den lærer, som har fået instruktion i at benytte maskinerne, som må benytte dem.
·      Og det er kun de børn, som har fået instruktion i at bruge dem, som må bruge dem.
·      Man skal sørge for, at de maskiner der ikke må benyttes, er låst inde.
·      På de specifikke skoler, skal man også have brugsanvisning i de forskellige maskiner.

·      Man skal sørge for ikke at være alene ved maskinerne i starten, hvis der skulle ske noget.