lørdag den 14. november 2015

Drivning af aluminium skål





Drivning af metal er en metalsløjdteknik, hvor man ved hjælp af en 
udbankningsklods og en træ udbankningshammer langsomt 
former metallet, ved at banke på det. Man kan også lave 
drivning i andre metaller såsom kobber.



Man starter med at skære en cirkel ud i aluminium



Hvorefter man starter med at banke på kanten, 
så metallet ikke bliver foldet i kanterne.



I starten kan skålet godt virke lidt bulet, 
men hvis man går lidt systematisk til vejs...



Bliver den langsomt mere og mere glat i form og overflade



Til slut files kanten med en metalfil, så den bliver glat.



Hvis man har lyst - kan man også vende den på hovedet, 
markere en lille cirkel i bunden, og banke den ud, så den 
bliver flad - og derved bedre kan stå stabilt.






Design af lampe

Idegenerering

Vi skal designe vores egen lampe og starter med et moodboard omkring "hvem", "hvor", "hvordan" & "hvad". Dvs. en bruger analyse, hvor vi skal bestemme hvem lampe skal designes til, og hvilke krav den skal opfylde. Hvem: Jeg vil lave en lampe til en kvinde midt i fyrrerne. Hvor: den skal hænge over et spisebord - Hvordan; derfor skal der være et hyggeligt lys, men også et lys med noget centrering nedadtil, så det kan belyse et spisebord. Derudover ønsker jeg at lege med lyset, dvs. skabe nogle elementer hvor lyset kan skinne igennem, men hvor det også kommer ud og delvist belyser rummet. Hvad: Jeg får ideen til at arbejde med bladguld, for at lyset kan få et varmt og gult skær indadtil.

Moodboard 


I min idegenereringsproces har jeg ved hjælp af mit moodboard lavet forskellige skitser med de beskrevne elementer, og for at vurdere brugbarheden af ideerne, starter jeg med de praktiske kriterier, som jeg først vil løse. Hvordan kan jeg skabe en inderkerne, der kan holde på de pinde mine "skygge elementer" skal monteres på?



Jeg finder et stykke hønsenet i lokalet - og vælger denne model, da der er gode muligheder i at nettet kan holde på de pinde, mine skygge elementer skal sidde på.

Skitsering som idegenererende metode



Efter at have valgt den endelige ide, renefinerer jeg mit koncept, og laver en ny skitse, der skal danne baggrund for det videre forløb.

Arbejdsprocessen



Jeg starter med at lave en skabelon til mine del elementer, 
jeg vælger en bladform, efter at have prøvet forskellige former af.



Så, tegner jeg skabelonen op på finer, og skærer 
dem ud på dekupørsaven.


Jeg sliber kanterne, så de bliver fine 


Og finpudser med sandpapir for at opnå den endelige finish


Nu skal skyggeelementerne monteres på stabene, som jeg har valgt
til at fastsætte på min indre korpus. Jeg bestemmer hvor hullet skal 
være og markerer det, hvorefter der bores.


Herefter bestemmer jeg farven til mine skygge elementer, 
og påfører bladguld (slagmetal) på indersiden af elementerne.


Farve: Annie Sloan farve. Bladguld: Annie Sloan lim 
med slagmetal,som næsten ligner guld.



Det er lidt "tricky" med slagmetalet, da det er lidt flyvende,
men, det går...


Efter at have malet elementerne bliver de vokset 
med bivoks, så farven (chalkpaint) kan tåle at blive tørret af


Detaljering af design processen

Detaljering bliver kendetegnet som den proces designeren gennemgår,
for at løse hver eneste detalje, der er forbundet med processen. 

I min design proces har det været en udfordring, at få mine skygge elementer 
til at sidde, så de både sidder regelmæssigt, og også indeholder en vis dynamik. 


Et første testforsøg med at sætte mine elementer på inder korpuset.



Det er en udfordring, da man jo ikke kan sætte delene på symmetrisk, 
og elpærerne i midten spærrer vejen for de pinde, man kunne have
skudt gennem midten.



Mit første forsøg på at sætte lampen sammen synes jeg var for statisk, 
hvorfor jeg begyndte at arbejde med nogle elementer, der ikke havde et element,
på hver side af delen, og altså var "solitær stykker" der gav lampen en vis dynamik.



Her ses lampen uden solitær stykkerne. Lampen befinder sig stadig 
i detaljerings processen.Så det ovenstående billede, viser sidste 
status quo af processen.

Mulepose i silketryk


Vi skal lave vores egen mulepose og trykke et logo med H&D på forsiden. Mette har lavet rammerne på forhånd, og Brunos design er blevet udvalgt.


Der bruges tekstil farve. Til vores mulepose har vi farverne pink og sort.




Først hældes der en smule ud på rammen...



                                                          Og så fordeles det jævnt...



Det trykkes/fordeles ned i stoffet, som ligger neden under.

                                             
                                                    Her det færdige logo på muleposen.

   
                                          Stoffet skal selvfølgelig klippes i den rette størrelse
                                          først, samt stropperne i den rette længde.
 

Hvis man vil, kan man også trykke på stropperne.
Og så skal muleposen bare sys sammen:-)