Vi har fået til opgave at kreere et ur. Her ses mit færdige ur. Jeg vil i det følgende beskrive
den design proces, der stod bag udviklingen.
Brainstorm
Gruppen startede med en brainstorm, hvor fantasien blev
sluppet helt løs, også i de mere filosofiske hjørner. Bagefter fik vi udleveret
et lille urværk, og havde frie hænder til at kreere hvad vi ville.
Min rammesætning
Den rammesætning jeg satte for mig selv, var, at jeg ikke fra
start skulle forestille mig et færdigt produkt, men ville give mig tid til at udvikle
undervejs. Jeg ville have muligheden for at mærke efter hvad der var det
rigtige, og være åben for en kreativ proces. Derudover ville jeg arbejde med
konceptet craidle to craidle.
Craidle to craidle:
Bæredygtigt design, genanvendelse af materialer, skabelse af
et positivt fodaftryk til gavn for vores planet.
Første idefase
Jeg startede min første idefase med en del skitser. Til
start havde jeg to forskellige ideer, enten noget Tinguely agtigt, med en masse
løse dele, der bevægede sig rundt vha. af flere små elektroniske motorer, eller
noget skulpturelt. Af tidsmæssige årsager valgte jeg at lave et skulpturelt ur.
Tinguely skulptur |
Skitser
Her er et udvalg af
mine første skitser:
En skitse til mine første skulpturelle ideer. |
En skitse til den første skulptur |
Her anden ide fase: Nemlig at lave skulpturdelen af et gammelt gulvbræt. Det ville med denne ide, blive nemmere at fræse ind bagfra, for at få plads til urværket. |
Her den endelige skitse - og så var det bare med at komme i gang! |
Anden Fase – omsætningen
Ideen med at skabe et skulpturelt ur, lægger jeg på is,
til fordel for noget halv skulpturelt. Jeg har et stykke gulvbræt til
overs fra min loftsrenovering. Brættet er 4,5 cm tykt og stammer fra Østerlars
savværk. Saveriet havde brugt det til at lægge gulv i et fredet hus i
Kronprinsessegade i København, og jeg havde været så heldig at få restpartiet
til min loftsrenovering. Der blev et par brædder til overs.
Jeg tegnede den form, jeg ønskede på træet, og gik i gang
med at skære ud
på båndsaven.
|
Her den endelige grundform. Men, da båndsavens blad ikke
kan skære rundt, er der en del kanter, der ikke er optimale
– de skal nu slibes.
|
Efter at kanterne er blevet slebet, fræses der et kvadrat ind
på bagsiden
af uret med et 9 mm. bord.
|
Efterfølgende korrigeres kanterne med et fladt stemmejern.
Formen nåede desværre også lige at flække i to stykker, og
bliver her limet sammen igen. En
gang lim kan gøre underværker.
|
Så skulle søjle klodsen laves. Først skæres to stykker til
af samme
stykke træ.
|
Den limes så årerne smelter sammen på en harmonisk måde.
I sy verdenen
ville det hedde ret mod ret – hvad hedder det her?
|
Efter at klodsen er blevet slebet, bores der med et 8 mm.
bor et hul i
midten.
|
Ligeledes i den skulpturelle del.
Der passes på at den kommer lodret ned,
ift. den vinkel som ur skulpturen skal være i.
|
Og så skæres der en søjle forbindelse i rustfrit stål
i den passende
længde.
|
Urværkets rum skal have et låg. Først skæres kanterne på
rummet lidt mere
lige.
|
Så skal det lille låg tilpasses i størrelsen, så det slutter præcist.
|
En dut sættes på, så den nemt kan tages ud.
|
For at beskytte mod skidt udefra, får det hele en gang bivoks,
og bliver
efterfølgende poleret.
|
Der mangler en accent – så sekundviseren bliver malet rød.
|
Det er svært præcist at se hvad klokken er,
så der bliver banket fire søm
ned i lodret
og vandret retning, så man har fire punkter,
man kan orientere sig
efter.
|
Her ses det færdige ur…men, det er
som om, der mangler noget?
|
Jeg overvejer, om jeg skal male uret,
og klipper papir ud i forskellige
farver,
for at se hvordan det ville se ud.
|
Her den anden variant.
|
Her det endelige resultat. Den røde farve giver søjlen og prikkerne
den sidste finish, jeg vælger at lade uret fremstå i den naturlige træfarve.
Et volia – mit skulpturelle ur på
søjle.
|