onsdag den 3. december 2014

Modul 1 – UR



Vi har fået til opgave at kreere et ur. Her ses mit færdige ur. Jeg vil i det følgende beskrive den design proces, der stod bag udviklingen.

Brainstorm
Gruppen startede med en brainstorm, hvor fantasien blev sluppet helt løs, også i de mere filosofiske hjørner. Bagefter fik vi udleveret et lille urværk, og havde frie hænder til at kreere hvad vi ville.

Min rammesætning
Den rammesætning jeg satte for mig selv, var, at jeg ikke fra start skulle forestille mig et færdigt produkt, men ville give mig tid til at udvikle undervejs. Jeg ville have muligheden for at mærke efter hvad der var det rigtige, og være åben for en kreativ proces. Derudover ville jeg arbejde med konceptet craidle to craidle.

Craidle to craidle:
Bæredygtigt design, genanvendelse af materialer, skabelse af et positivt fodaftryk til gavn for vores planet.


Første idefase
Jeg startede min første idefase med en del skitser. Til start havde jeg to forskellige ideer, enten noget Tinguely agtigt, med en masse løse dele, der bevægede sig rundt vha. af flere små elektroniske motorer, eller noget skulpturelt. Af tidsmæssige årsager valgte jeg at lave et skulpturelt ur.

Tinguely skulptur


Skitser

Her er et udvalg af mine første skitser:

En skitse til mine første skulpturelle ideer.
Ideen var først at lave en skulptur, så at skære den midt over, fræse ind på den ene side, så der kunne blive plads til urværket, og sætte de to dele sammen med et hængsel. Jeg gik dog væk fra denne ide og valgte at lave "skulpturen" af en stykke tykkere træ.

En skitse til den første skulptur

Her anden ide fase: Nemlig at lave skulpturdelen af et gammelt gulvbræt. Det ville med denne ide, blive nemmere at fræse ind bagfra, for at få plads til urværket.

Her den endelige skitse - og så var det bare med at komme i gang!


Anden Fase – omsætningen

Ideen med at skabe et skulpturelt ur, lægger jeg på is,

til fordel for noget halv skulpturelt. Jeg har et stykke gulvbræt til overs fra min loftsrenovering. Brættet er 4,5 cm tykt og stammer fra Østerlars savværk. Saveriet havde brugt det til at lægge gulv i et fredet hus i Kronprinsessegade i København, og jeg havde været så heldig at få restpartiet til min loftsrenovering. Der blev et par brædder til overs.


Jeg tegnede den form, jeg ønskede på træet, og gik i gang 
med at skære ud på båndsaven.



Her den endelige grundform. Men, da båndsavens blad ikke 
kan skære rundt, er der en del kanter, der ikke er optimale 
– de skal nu slibes.


Efter at kanterne er blevet slebet, fræses der et kvadrat ind 
på bagsiden af uret med et 9 mm. bord.


Efterfølgende korrigeres kanterne med et fladt stemmejern. 
Formen nåede desværre også lige at flække i to stykker, og 
bliver her limet sammen igen. En gang lim kan gøre underværker.


Undervejs røg der en knast ud…hvad siger sløjdlæreren? 
Tag aldrig et stykke træ med knaster. Dog fik jeg skåret knasten 
til, sat den i igen, og lavet lidt fyldmasse af lidt slebet træ 
i knastens farve blandet med lidt lim. Alt kan fikses…


En sidste finish på kanterne, som tog noget tid 
at få ordentlig glatte.


Så skulle søjle klodsen laves. Først skæres to stykker til 
af samme stykke træ.



Den limes så årerne smelter sammen på en harmonisk måde. 
I sy verdenen ville det hedde ret mod ret – hvad hedder det her?



Efter at klodsen er blevet slebet, bores der med et 8 mm. 
bor et hul i midten.


Ligeledes i den skulpturelle del. 
Der passes på at den kommer lodret ned, 
ift. den vinkel som ur skulpturen skal være i.


Og så skæres der en søjle forbindelse i rustfrit stål 
i den passende længde.


Urværkets rum skal have et låg. Først skæres kanterne på 
rummet lidt mere lige.


Så skal det lille låg tilpasses i størrelsen, så det slutter præcist.



En dut sættes på, så den nemt kan tages ud.



For at beskytte mod skidt udefra, får det hele en gang bivoks, 
og bliver efterfølgende poleret.



Der mangler en accent – så sekundviseren bliver malet rød.



Det er svært præcist at se hvad klokken er, 
så der bliver banket fire søm ned i lodret 
og vandret retning, så man har fire punkter, 
man kan orientere sig efter.



Her ses det færdige ur…men, det er 
som om, der mangler noget?



Jeg overvejer, om jeg skal male uret, 
og klipper papir ud i forskellige farver, 
for at se hvordan det ville se ud.



Her den anden variant.



Her det endelige resultat. Den røde farve giver søjlen og prikkerne
den sidste finish, jeg vælger at lade uret fremstå i den naturlige træfarve.
Et volia – mit skulpturelle ur på søjle.

Og her på sin plads.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar