Håndværk og Design er et praktisk fag. Et fag hvor forcen
ligger i, at man kan fordybe sig i håndværket, og i kraften af at kunne skabe
noget med hænderne.
Ikke desto mindre er det vigtigt for eleverne, at sætte ord
på det de laver, og at få integreret og udviklet et fagsprog i undervisningen.
Kristine Kabel
beskriver i artiklerne ”En flyver ord –
faglig læsning og skrivning i sløjd”, og ”At sætte faglige ord på processen – faglig læsning og skrivning i
håndarbejde” hvordan det kan gøres.
Fra faget Dansk og undervisning om literacy kender jeg til
nødvendigheden af, at elever lærer at arbejde med og kunne skelne i mellem mange
forskellige tekstgenrer. Fx den instruerende tekst, hvor elevene får fortalt,
hvordan de skal gøre, save, bore. Men også informerende tekster, hvor det
handler om formidlingen af fakta, og kommer med baggrundsviden til håndværket.
Det er vigtigt at eleverne lærer at kunne navigere i alle disse forskellige
tekstformer.
Det er ligeledes vigtigt at eleverne lærer at benytte sig af
et specifikt fagsprog. Ord som helopretning, krumsavning, bugthøvling, boring,
fældning og sømning er fagbegreber, der hører til i sløjdfaget. Disse ord og
begreber hjælper elevene til at grave et spadestik dybere, i forhold til deres
egen læseforståelse, og i forhold til at danne en relation til faget, og alt
hvad det indebærer. Det er vigtigt som lærer at gøre sig bevidst om, hvordan
man kan integrere disse ord i undervisningen. Man skal ikke være bange for, at konfrontere
eleverne med et fagsprog, da det hjælper dem til at få en forståelse for faget,
og også hjælper med at udvikle deres sprog mere generelt.
