Vores færdige plexiglas elmetræs vitrine

Vores elmetræs vitrine er nu endelig blevet færdig. 

Som du kan læse lidt længere nede på bloggen, var det et projekt, 

som hele klassen lavede sammen. Dog må det siges, at den ikke 

var blevet færdig, hvis ikke Steven havde givet den en ekstra hånd til slut. 

Den var ikke helt så nem at få limet sammen alligevel...så, 

tak Steven!:-)

Det er lidt svært at se, hvor fin den er blevet,
da den flyder sammen med baggrunden.

Men, den er blevet SÅ fin!

Hornsmykker

Min tante har 75 års fødselsdag, så jeg har lavet en hornbroche til hende. 

Den er forarbejdet, som hornskeen, der kan ses lidt længere nede på bloggen. 

Kort fortalt:

1. 1. Man skær den groft i den form man vil have den.
2. 2. Så sliber man kanterne, så de bliver fine
3. 3. Man sliber overfladen.
4. 4. Og så tager man bare finere og finere sandpapir, 
5. først 150, så 220 og til sidst 400
6. 5. Til sidst skal den poleres, og det er i denne proces, 
7. at den kommer til at ligne skinnende rav.

Jeg har fået en veninde, der er sølvsmed til at lave lukkemekanismen på bagsiden, 

men man kan også købe dem færdige, hvis det ikke skal være nær så fint.

Her er endnu en broche, der mangler  at blive slebet. Man kunne også 

lade den forblive grov, hvis man vil have et lidt grovere look.

Sidste gang den sidder på min trøje:-)
adieu

Filtning

Filt din egen boldt

Der er to måder at filte på: våd filtning og tør filtning. 

Her skal vi lave våd filtning. Vi filter med merinould 

og sæbevand (vand med sæbespåner).

Kerne

Man starter med at lave en kerne. 

Denne kan med fordel laves af rå uld. 

Man kunne også tage en tennisboldt, hvis man ville. 

Så snor man lidt snor rundt omkring bolden, 

så den får en fast kerne.

Udformningen

Dernæst svøber man lidt uld rund omkring kernen. 

Her har vi taget Merinould. 

Man kan benytte flere forskellige farver.

Filtringen

Når bolden er færdig indpakket, skal den ”vaskes” i sæbevand 

lavet af sæbespåner. 

Først gør man det med barnehånd 

Så med kvindehånd

og så lidt kraftigere med "mandehånd".

Man skal altså bearbejde bolden i temmelig lang tid, 

før den begynder at filte. 

Vær tålmodig - og bliv ved, 

så skal det nok komme.

 

Når den så er filtet nok, presser du vandet ud af den, 

og så kan man smide den ind i en tørretumler, for at den 

(eller de - hvis du laver flere) bliver færdig.

 

Her ser du de færdige bolde.

Arbejdet med værkstedsfag

I artiklen ”Sådan arbejder vi med værkstedsfag” beskriver Pernille Krogh hvordan hun med sin kollega planlægger et nyt forløb. Ved den første brainstorm gælder kun én regel: ”Man må ikke sige hinandens ideer imod!”. En god måde at komme ind i ”Ja-hat modussen på".

At klæde lokalet på

Det første Pernille gør, er at klæde lokalet på, så det inspirerer til det nye emne. En super ide, som jeg også selv kunne tænke mig at overtage. Da jeg boede i Tyskland, havde jeg en veninde, der tog en ekstra uddannelse som Montissori pædagog…hun snakkede altid om: ”die vorberetete Umgebung”, altså om de forberedte omgiveler. Det er vigtigt at skabe nogle omgivelser, der inspirerer. Og det er vigtigt at inspirationen bliver skabt, på en visuel synlig måde. Håndværk og design er et sanseligt fag, og også af denne grund, skal undervisningen tale til sanserne.

Skab et inspirerende rum, der oser af kreativitet, og giver eleverne mod og lyst til at komme i gang med et nyt emne.

Konkurrence

En anden måde at skabe motivation hos eleverne på, er at starte et nyt forløb op med en konkurrence. Pernille Krogh startede hvert nyt forløb op med en gine konkurrence. Hun lod eleverne dekorere en gine, med det emne der skulle omsættes. Ginen skulle derudover spækkes med idekort, og hver ide/kort kunne til slut løbe af med sejren. Ja, hvorfor ikke – når man ved, at nogle drenge er vilde med konkurrencer, og specielt tænder, når der er en vinder præmie på spil.

Start et nyt forløb med en optakt

En anden super ide, er at starte et hvert nyt forløb med en OPTAKT. Optakten kan være en overraskelse, der taler til så mange sanser som muligt. En optakt markerer i den grad også, at der er noget nyt, der starter her. Det skærper sanserne og giver eleverne lyst til at starte noget nyt op. Optakten kan skabes på mange forskellige måder…fx ved noget musik til ørerne, billeder til øjnene, noget godt til ganen, duft til næsen, noget bevægelse til kroppen, ved at eleverne lægger sig på gulvet…og gerne med noget vanvid i spil. Ja, kunst skal jo gerne flytte grænser, så at skubbe projektet i gang med noget, der er lidt verrückt, synes jeg bare er godt!

Udstilling til slut

Slut forløbet af med en udstilling, det er også noget, der motiverer. Annoncer udstillingstidspunktet allerede ved optakten, så har eleverne noget at glæde sig til, og kan også arbejde mere målrettet hen i mod slut udstillingen. Super ide – den vil jeg også overtage J.

Udstillingsmøbel af elmetræ og plexiglas

Juhuu - vores model blev valgt til produktion:-) 

Hele klassen går altså i gang med at producere møblet. 

Jeg er super spændt på at se resultatet.

Plexiglasset bliver skåret med en vinkelsliber

Udskæring af elmetræslister

Vi startede med at høvle elme brædderne, 

da de var forvitret af vind og vejr. 

Det gjorde vi på afretteren.

Afretter

Afretteren er nede. Den tager både oversiden og undersiden af brættet. 

Hvis brættet er meget krumt, så retter den brættet ud, så det bliver lige.

Tykkelseshøvl

Tykkelseshøvlen er på oversiden af høvlen. 

Den høvler kun oversiden af brættet. Efter at brædderne var blevet høvlet, 

skar vi dem til lister på rundsaven.

Her rettes brædderne til, så de ikke er skæve.

På rundsaven blev elmetræsbrædderne skåret til lister.

Vores fine færdig skårede lister.

Not

Efter at listerne var blevet lavet, skar vi en 8 mm. 

Dyb not i listerne med rundsaven.

Pleksiglas

Vi havde bestilt en stor pleksiglas plade, som vi 

skar sidestykkerne af, med en vinkelsliber. 

Når man arbejder med pleksiglas, skal man passe godt på 

at det ikke flækker. Derfor skal man være meget forsigtig 

med at understøtte pleksiglasset, mens man saver, 

at skære lige op til hjørnerne, for så efterfølgende 

at skære hjørnerne af.

Vores lister sættes fast provisorisk på møblet.

Elme træ

Elme træ arbejder meget, så det er måske ikke det mest ideale 

at bruge, hvis man skal lave et bord, da det ofte bliver skævt.

Det færdige møbel

Vi nåede ikke at blive helt færdige med udstillingsmøblet. 

Steven ville tage det med hjem og gøre det færdigt. 

Det var meget sødt af ham. Jeg glæder mig til at se 

det færdigt....lur mig, 

om vi ikke skal udstille, vores hornskeer 

på seminaret i det:-)