Innovationspædagogik – fremtidens læring

Lotte Darsø, som i knap 25 år har forsket og arbejdet med kreativitet og innovation, giver i artiklen ”Innovationspædagogik – fremtidens læring” hendes bud på, hvad der er vigtigt inden for kreativitet og innovation. Lotte Darsøe er værdifuld at lytte til med hendes mange og spændende synspunkter. I år 2000 modtog hun i samarbejde med Novo Nordisk erhvervsforskerprisen for sin forskning i innovation. Derudover har hun skrevet mange bøger, der på et international plan er vel ansete – og bliver læst af mange. Her et resume af artiklen:

Kreativitet

I artiklen kendetegner Lotte Darsøe at ideen med kreativitet kendetegnes ved evnen til at lege med tanker, ideer, materialer og muligheder og at kreativitet er en inspirationsproces, der involverer fantasi, forestillingsevne og opfindsomhed. Det er vigtigt at være fordomsfri og undlade at vurdere ideerne for tidligt.

Innovation

Innovation beskriver hun som nytænkning der skaber økonomisk værdi. Begrebet innovation dækker over hele processen fra den første spæde impuls, til noget nyt er skabt og taget i brug. Begrebet har derudover åbnet sig, så det også dækker over social innovation.

Entreprenørskab

entreprenørskab betyder at innovation anvendes som metode til at skabe en ny virksomhed og dermed sætte et nyt forretningstiltag i værk, det er dermed tæt koblet til økonomi. Der findes også socialt entreprenørskab, som tager udgangspunkt i sociale behov, som innoveres ved at skabe nye løsninger på sociale problemer.

Innovations undervisning

Det er vigtigt at skelne imellem om man underviser i det, eller om det. Her taler vi om, når man underviser i det, dvs. Darsøe beskriver metoder til at undervise i det. Hun mener at det er vigtigt at opbygge relationer af tillid og respekt for hinandens forskellighed. Dette gøres bedst ved, at læreren opbygger et læringsrum for hele klassen. Et læringsrum defineres som et relations båret sikkerhedsnet, der åbner for nysgerrighed og inkluderende og rummeligt fællesskab.

Redskaber

Hun bruger spørgsmål som et vigtigt redskab. Spørgsmålene skal være åbne, dvs. ”hv”spørgsmål. For at et spørgsmål betegnes som åbnende, skal det appellere til forestillinger til nye muligheder.

Prototyper

Darsøe mener at man skal afprøve noget, for det er færdig tænkt. At skabe prototyper er således både en konkret anvendelig metode til at udtrykke og kommunikere bedre omkring nye ideer, og det er en mental indstilling, et mindset, som elever og lærere med fordel kan indøve med henblik på at afprøve og udforske om noget duer, mens det endnu er på tegnebrættet.

Innovationsdiamanten

Innovationsdiamanten er et kort som man kan navigere efter.

Det har 4 pejlemærker, som er sat op som en firkant eller en diamant. Kortet er bygget op således at ”viden” og ”ikke viden” er sat horisontalt sat over for hinanden, og ”koncepter” og ”relationer” står vertikalt over for hinanden. Videns dynamikken er central for innovationsskabelse.

Det overraskende er, at ”ikke-viden” på mange måder er vigtigere end ”viden”.

Først kommer det, vi godt ved, at vi ikke ved;

Dernæst det, vi ikke ved, at vi ikke ved;

Og til sidst det, som vi ikke vidste, at man kunne vide.

Kommunikationsdynamikken

Det konceptuelle niveau består af alt det, der kan ses og høres, dvs. indhold og behandling af emnet i form af ord, samtaler, referater, tegninger og modeller. Men relationerne er samtidig på færde hele tiden, som en proces, der foregår under overfladen.

Artiklens relevans i forhold til Håndværk og design i folkeskolen:

Der er en god begrebsafklaring af hvad kreativitet, innovation og entreprenørskab indeholder. Derudover er Darsøes pointer vigtige ift. at

·      det er vigtigt at opbygge relationer af tillid og respekt for hinandens forskellighed

·      at skabe et inkluderende og rummeligt fællesskab

·      Redskaber for dette er at bruge åbne spørgsmål: ”hv spørgsmål; hvad, hvorfor…”.

·      At det er vigtigt at afprøve noget, før det er færdig tænkt.

Besøg af Benedikte Rathmann

I dag havde vi besøg af Benedikte Rathmann, som i sin tid lavede et forbilledligt bachelor projekt, og hvis BA opgave blev kåret som Danmarks bedste. På besøget fortalte hun om sin eksamen til materielt design, hvor hun lod sig inspirere af Nexøs fiskerlandskab, og arbejdede som en slags kunstner i sine arbejdsmetoder, ved først at undre sig over noget, så lade sig inspirationen udmønte i et større felt arbejde, for til sidst at omsætte hendes indtryk til et produkt, nemlig sandalerne på oven stående billede. De mange farvede såler var inspiration fra de mange forskellig farvede fiske kasser, og nettet på oversiden af sandalen selvfølgelig fra et fiskenet.

Hendes bachelor projekt var også spændende. Hun lavede sin bachelor om effekt beregning og evaluering af arbejds processer. Også her havde hun gjort sig mange nuancerede tanker, før hun nåede hen til sit slut produkt. Hun havde en egenskab til at se på undervisningslandskabet med friske og kritiske øjne, og af egen kraft og med stor indsats at reformere til hendes bud på hvordan der burde arbejdes. Inspirerende tanker og en inspirerende kvinde. Så, tak for besøget.

Her et billede af sandalerne, fiskernettet havde hun selv flettet.
Så produktet var gennemført.

Blåtryk i Svaneke

Jeg tror at besøget hos Heinz i Svaneke, fyldte os alle med dyb ærefrygt. Han var simpelthen af en anden liga, end den slags håndværker man normalt møder. Heinz er håndværker af old school, og af en æra der desværre er ved at uddø. Når man besøger hans værksted, står man med den lurende følelse af, at tiden løber igennem vores fingre som rindende sand. For at kreere en blåtryksrulle til trykning af tapet, kunne Heinz arbejde op til 1000 timer(!)...altså et halvt år på at fremstille en enkelt rulle. Som den tyske kunstner og snedker Hugo Kükelhaus sagde: "Kærligheden til dit håndværk bliver målt med tiden du bruger på det". Dette citat kommer til sin ret med blåtrykket, hvor hver en stilk, blomst og blad er håndskabt med uanede timer af valsning, skæring, klipning & slibning før det stykke for stykke hamres ned i træet...hvor der også er brugt uanede timer på at udvikle skitser, mønstre og tegninger, før det endelige produkt kan fremstå, som det gør. Tak for besøget Heinz - og for at give os indblik i gamle tiders uovertrufne arbejdsmetoder. Vi kan nok ikke gøre dig det efter. Dog vil hver af os, helt bestemt, tage sin del med af dette besøg.

Her det første store arbejde Heinz lavede efter at han var
blevet udlært. Det tog ham et halvt år at lave plakat rullen.

Rullerne blev lavet på bestilling, og fremstillet
til at lave dyrebare tapeter med.

Ruller der skulle ligne marmorering.

Trykklodser til at trykke bordurer til stof og duge,
som traditionelt set blev trykket med indigofarve.
Grunden til at det hedder blåtryk.

Her ses Heinz mens han demonstrerer sit håndværk for os.

Før i tiden var der en helt industri af blåtrykkere.
En i hver by som havde deres højdepunkt i 1800 tallet.

Nu er blåtrykket ved at uddø. I hvert tilfælde i Danmark.

Rullens motiv viser et kæmpe skib, lavet af tusindvis af små stykker kobber, der hver især er blevet filet og hamret på. 

At arbejde under tidspres

Efter vores studietur til Danmarks designmuseum, har jeg tit tænkt over det at arbejde under tidspres. På museet fik vi opgaven at lave en stol, eller en model til en stol i bæredygtige materialer, som på samme tid skulle være multifunktionel. Da vi fik opgaven, troede jeg ikke, at det ville have været muligt, at nå i mål med opgaven inden for tidsbegrænsningen. Dog oplevede jeg, at tidspresset havde en produktiv effekt. Vi nåede i mål med opgaven, og fik lavet et udkast til en spændende stol i et simpelt og tidsløst design, der på samme tid kunne bruges til bord, hvis man ville vende stolen om. Man skal altså ikke være så mange for, at arbejde under tidspres.

Her vores stol, som også kunne være et bord,
hvis manville vende det om.

Her eksempler på hvordan andre havde løst problemet.
jeg er dog ikke sikker på, at disse stole, skulle have en
multifunktionel funktion.